Du er her:
Mottaker: HANS ØRN BLOM
Datering:[medio desember 1859]
Sted: [KRISTIANIA]
Tekstvarianter Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
 
 
Faksimile
Hastværkslinjer til H. Ø. Blom.
Brand i Taget, Nød for Dør,
Vækker mangen døsig Evne,
Maner den, som blunded før,
Til det store vaagne Stævne.
Gamle Garnisonskumpan,
Ogsaa Dig Signalet vakte
Op fra Brixen, hvor Du strakte
Dig som knækket Vindfaldsgran.
Nød for Døren, Brand i Tag,
Blæser Liv i dorske Dyder;
Farens store Fællessag
Gjør til Helt Cafféens Skryder;
Selv den gamle Graa paa Stald
Vrinsker ved Trompetens Skrald;
Ogsaa Du bandt Sværd ved Side,
Ogsaa Du vil ud at stride!
 
 
Faksimile
Den blev kaldt paa Dansk en Fløs,
Der ifjor bar ud slig Fabel:
At din gamle rustne Sabel
Endnu sad i Slidren løs.
Ak hvor lang, hvor lang en Næse dog
Vil ei nu de Godtfolk faa,
Som har sagt at længst Du laa
Liig paa Prent i Thues Læsebog!
Men saa vist hin Snak var gal,
Rygtefuglene forfløine, –
Seer vi nu med aabne Øine
Du er vakt og – national.
Thi saa norske Næveslag,
Slige spræke Rygtagsfagter
Fra den gamle gode Dag,
Kun en ægte Nordmand magter.
Dybt i Dal, hvor Daaden blunder,
Sad Du stur i lange Aar;
Nu Bersærkermod Du faar,
Klikker med din Muskedunder!
Lidt Amunition tilbage
Har Du og for Nuets Strid:
Krudt fra Gammelostens Dage,
Skraa fra Akvavitens Tid.
 
 
Faksimile
«Torsk» og «Slusk», og hvad som bedst,
Buldrer broget gjennem Braget;
Ak, jeg tænkte sidste Rest
Knalded i Campbellerslaget.
Trods Protesten, før jeg gav,
«Stimen» dog i Fjorden føiter;
Thi i Morgenbladets Hav
Seer man Narrehvalen sprøiter.
Ha, ifald vor unge Lejr
Havde slig en Bjørkebejner
Fremst i Flok hvor Pile regner, –
Da var sikker nok vor Sejr!
Derfra vore Klager nu!
Sorgen vil man finde billig,
Ved at see en Mand, som Du,
Hverve sig til dansk Frivillig.
Gid den blive Dig til Gavn,
Kampen hist i Fiendens Kjæde!
Gid de lønne Dig dernede
I vort norske Kjøbenhavn!
Solden, som Du har ivente,
Tør vel længe staa paa Rente, –
Bare dog, før Aar er omme,
Dannebrogen maatte komme! – –
 
 
Faksimile
Et blev glemt, da sidst jeg skrev,
Nemlig Noget om Hr: Comus,
Som af Smagens Major domus
Hjem i Norge nægtet blev.
Nu er den Ting overflødig:
Fra din Digtergrubes Schakt
Har Du selv for Dagen bragt
Comisk Gulderts attenlødig.
Som von Tybo Du behændigt
Om Dig selv og Brabant sang;
Mester Gert Du gav anstændigt, –
Derom mer en anden Gang;
Viddets Læg i Versets Hoser
Slunken er, men græske Gloser –
Degnens Alpha, Beta, Gamma –
Har hos Plebs man ingen Skam a’!
Hanegal Dig huer ilde,
Det kan være Mening i;
Hanegal i Nattens Stille
Rummer dog sin Profeti.
Derfor bedst, var Satsen slettet;
Thi saa vist som i Parkettet
Smagskapun tør reise Hale,
Tør paa Scenen Hanen gale! – –
 
 
Faksimile
Selv Du slidt har Norskhedsvamsen,
Som med Haan Du slænger væk!
Mindes Du hin Kamp med Bamsen,
Malt med djerve Sagatræk?
Der var Ordlag, fulde, runde; –
Læg Du dem i danske Munde,
Prøv det blot, og Du kan tro,
Bamsen blir «en Oldenso».
Den var norsk, din brune Bamse,
Veier vel en Hærmand op;
Derfor lad om Liv os gramse
Udfor Stup i Spring og Hop.
Vogt Dig blot for Myren, Kjære,
Hold dog Peltsen blank og reen;
Følge lad, som Kampens Meen,
Revet Skind men uskadt Ære!
Længe vil Du ei forblindet
Rase mod dit eget Folk;
Folkelivet, Folkemindet
Har sit Krav paa Dig som Tolk!
Heller end at hyle Rama-
Skriget mod vor unge Stat, –
Sjung for Scenen ud et Drama,
Som en dobbelt Renegat!
Henr: Ibsen

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her